Nordkapp - fredag den 21.07.2006
Fra Nordkapp til Karasjok
I dag: 275 km. Total: 4404 km. Det var jo blevet lidt sent og vi havde aftalt, at vi måtte sove længe i dag. Planen var, at slappe af på Nordkapp plateauet og håbe på bedre vejr i aften.
Jeg vågnede ved 8-tiden, men fik først taget mig sammen, til at stå op kl. 9:15. Jeg ville op og tage nogle billeder, inden centret blev oversvømmet med andre turister. Det lykkedes også fint. Jeg havde stort set centret for mig selv og kunne fotografere lige så meget, jeg havde lyst til. Uheldigvis havde mit kamera svært ved at stille skarpt i en bestemt situation, så jeg stillede kameraet på manuel fokusering. Desværre fik jeg ikke stillet tilbage på autofokus, så langt de fleste af mine billeder blev uskarpe. Det opdagede jeg, da jeg var ved at være færdig med min rundtur - så jeg måtte starte forfra. Nu var der kommet en del andre gæster til og det kneb lidt med at få taget de sidste billeder i fred og ro.
Tilbage til autocamperen, hvor morgenmaden stod på bordet. Lækkert med håndværkere og blødkogte æg. Så var det igen tid til en lille gåtur i området for alle. Der var flot sigt og dermed basis for fornuftige billeder!
Souvenirbutikken blev kigget grundigt efter i sømmene og vi skulle også have taget et gruppebillede foran det velkendte ikon for Nordkapp, globussen. Men da vi var klar til gruppebilledet, var vejret absolut ikke med os. Det regnede igen og vi måtte gå tilbage uden at få taget gruppebilledet. Vejrmæssigt lidt symptomatisk for denne rejse!
Marie og jeg så panoramafilmen en gang til og gik en længere tur langs klippekanten, før vi vendte tilbage til vognen. Vi overvejede, om vi skulle fortsætte sydpå med det samme eller om vi skulle vente et døgns tid i håbet om, at se midnatssolen i aften. Det aktuelle vejr efterlod ikke meget håb om bedre vejr, så vi besluttede at fortsætte med det samme. Der var ikke lang tid fra beslutning til handling og snart var vi på vej.
Hvordan var vores erfaringer så med Nordkapp? Ja vejret kan ingen gøre for, men det havde jo været perfekt, hvis vi var blevet belønnet med en omgang midnatssol med de mange vejrslige trængsler, vi har været igennem. Men det er nok værd at diskutere, om det kan betale sig at give så mange penge, for at få lov at komme op på det nordligste punkt i Europa. Jeg var usikker inden vi tog hjemmefra og jeg er helt sikker på, at det bedste råd fra denne tur må være:
Lad være med at betale de mange penge, det koster, at komme til Magerøya og ind på Nordkapp plateauet.
Jeg ved godt, at det er svært at have Nordkapp som endelig destination for en lang rejse og så ikke få muligheden, for at komme til det endelige punkt. Så det bedste man kan gøre, er IKKE at have Nordkapp som den endelige destination – men måske en af de andre punkter i Nordnorge.
Hvis du planlægger en tur til Nordkapp, så kan du faktisk nøjes med at betale bompengene over til Magerøya. Du kan spare pengene, som det koster at køre ind på selve Nordkapp plateauet. I bogen ”Turen går til Norge”, stilles der nemlig spørgsmålstegn ved, om ikke det grænser til ”landevejsrøveri” for at komme til Nordkapp. Men den hotelkæde, der driver selve anlægget ved Nordkapp plateauet forsvarer sig med, at gående og cyklister ikke skal betale, for at komme ind. Så parkër bil og autocamper UDENFOR selve området og gå ind. Det er meget billigere! Der er alligevel ikke nogen som helst faciliteter til f.eks. autocampere på selve parkeringspladsen.
Nu har du sparet ca. 185 k. pr. person og lad os så komme videre…
Efter ca. 15 km. kørsel fandt vi et flot udsigtspunkt, hvor vi kunne spise frokost. Vejret blev lidt dårligt efter få minutter, men det gik jo ikke ud over maden…
I Honningsvåg pralede de med et lille mikrobryggeri. Det skulle lige inspiceres, for så kunne bryggeriet i Tromsø jo ikke prale med at være verdens nordligste… Vi fandt bryggeriet, der nu mere havde karakter af at være et spisested, hvor man så bryggede øl henne i et hjørne. Vi ville gerne smage deres bryg, også selv om et glas kostede næsten 60 kr. MEN da vi bestilte 2 øl, opdagede servitricen, at de var løbet tør for øl! Et bryggeri, der er løbet tør for øl. Det kunne Lasse lige se komikken i. Vi andre også!
Så startede hjemturen for alvor. Først samme vej langs Porsangerfjorden til Olderfjorden og videre ad E6 til Lakselv. Det første stykke vej tillod ikke, at vi kørte særlig stærkt. Der var fortsat en del skarpe sving og almen ujævn vej. Efter Lakselv kørte vi mod Karasjok.
Vejret var allerede ved at blive bedre. Ingen regnskyer og undervejs nåede vi endda at se solen. Ja man kan efterhånden nøjes med lidt! Vejen mellem Lakselv og Karasjok var anderledes let tilgængelig og lige ud med bløde kurver og en forholdsvis god belægning. Så Torben kunne holde de 90 km./t. uden problemer. Kl. 20:30 var vi i Karasjok og her valgte vi at campere på byens campingsplads. Her var vejret super og en masse myg i tilgift!
Det gode vejr skulle fejres med den flaske champagne, som vi oprindelig havde tiltænkt Nordkapp. Dertil tapas. Da vi havde spist den udsøgte middag, gik vi ned til et stort telt, hvor campinggæsterne kunne sidde og hygge sig om den varme ild, der var tændt i midten af teltet, der mindede om en forvokset indianerwigwam. I teltet fandt vi 2 hollandske piger, der var på vej til Nordkapp. Vi udvekslede tips og de kunne give et godt forslag til vores næste campingplads 600-700 km. mod syd. Pigerne forlod os, for at køre 10-15 km. op af bjerget, som vi boede på sydsiden af, for at se midnatssolen. Vi hørte senere fra dem, at de havde set solen...
Da de var gået, kom 3 nordmænd, der var på fisketur. Dem vekslede vi også et par høflighedsfraser med, inden vi gik tilbage til autocamperen - og til køjs ved 1-tiden.
